Eksistens Instittutet

Ledelsesopgaven

Map of mening
Blogs

Ledelsesopgaven

Tiden kalder på visionære ledere, der kan skabe de nødvendige forandringer.

Kravene til ledere i dag er på mange måder urimelige, men også nødvendige. Urimelige, fordi opgaverne kræver lederen 100 %. Men hvad er 100 % egentlig?

Det er ikke kun lederen, men også mennesket bag lederen, der kræves.

Det er ikke længere en ledelsesopgave, men en menneskelig opgave, ja, det er blevet et humanistisk projekt.

Enhver ledelsesopgave er betinget af mennesker, og der er mennesker og menneskeliv på spil. Det handler om mennesker, og ikke længere om mennesket som en omkostning.

Søren Kierkegaard sagde det så fint: “Den leder, som kan lede, ønsker ikke at lede.”

I en eksistentiel kontekst betyder det, at de, som faktisk kan lede, hellere vil være frie. Og det er denne frihed, som ansvaret kræver. Den kvalificerede leder er fri, tager sit ansvar for eget liv og bidrager med mere end nødvendigt.

Den ledelsesmæssige opgave kræver, at lederen rent faktisk er fri til at lede, og ikke blot en operatør, en kontrollør, en funktion, der opretholder status quo med vækst og effektivitet.

At sætte sådan en leder i spil, koster angst og rysten på hånden, da man giver ikke bare organisationens liv i hænderne på denne leder, men også menneskeliv, de ansatte og deres familiers liv og trivsel.

Og lederens opgave er også at sætte disse ansatte fri og i første omgang skabe anarki og kaos, brud på konventionerne. Brud på den bureaukratiske kontrakt, et opgør med det vanlige, det normative, det systemiske hjul, der drejer taktfast.

Ja, lederen skal have så meget menneskerettighedstidig omhu, til at være kæppen i hjulet, forstyrrelsen, der bryder med den forstyrrelse, som satte mennesket i system.

Et brud med systemet, og det at sætte mennesket først, ikke som en vise eller et mantra, men en brud, der vækker den grundlæggende angst, som kun ægte frihed kan.

Først efter denne frisættelse er mennesket fri til at træffe de nødvendige valg og udføre de nødvendige forandringer.

Ledere har igennem de sidste 20 år spillet frygt ind på banen, som en driver, en kapitalistisk frygt, en frygt for knaphed og fjender, men dette frygtsystem er fjenden.

Vi skal ikke længere slås med imaginære fjender, som er betinget af kapital, men rigtige fjender, som er menneskets evne til destruktion.

Det betyder, at det er “det frie menneske”, som passer på sin næste og skaber og udvikler til fælles bedste, for kun det frie menneske tænker ikke på sig selv.

Leave your thought here

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *