Det Humanistiske Projekt
13. juli 2024 2024-07-13 12:54Det Humanistiske Projekt
Det humanistiske projekt handler om at udvikle menneskets fulde potentiale gennem en dybere indsigt i vores eksistentielle vilkår. Det er en tilgang, der ser mennesket som et væsen med iboende værdi og en evne til selvrealisering.
Vi taler om det skjulte potentiale i os som mennesker, en indre kerne af muligheder, som ofte er dækket af tillærte strategier og leveregler til at navigere gennem livets udfordringer og samfundets forfejlede forventninger.
Alle ønsker at søge det bedste mulige for os selv og dem, vi holder af, det er en del af den evolutionære og biologiske overenskomst. Det er en overlevelsesdrift, og det er egoets fornemmeste opgave at minimere smerte og maksimere berigelse og underholdning.
Det humanistiske projekt er dog af en anden beskaffenhed. Her kan vi tale om den etiske fordring, at der er noget, der går forud for min overlevelse og trivsel. Og det er måske det eneste sted, skammen har sin berettigelse, for hvis jeg kun er optaget af mig selv uden at tjene til andres bedste, så er jeg isoleret i mit eget projekt, og her mister alting sin smag og intet er helt godt nok. Ser vi andres lidelse, mens vi tygger på livets goder, ja så giver skammen sig til kende.
For vi er ikke isoleret som mennesker. Det humanistiske projekt er at befri mennesket fra sin lukkethed og sine lidelser betinget af denne isolation, kaldet “mig og mit”. Ikke som et socialistisk projekt, fordi friheden bor i løsrivelsen af den sociale forbandelse, som danner en falsk kultur af indordnethed og indoktrinering.
Det er en rejse i at forlade det kendte, det almindelige og det trygge yderstyrede program, og trodse sit eget forsvar og de gængse tillærte strategier for at søge denne iboende fordring, som gør godt og tjener ligeværdigt til det relationelle. Her koster det gode og særligt friheden, i smerte og ofte rædsler, fordi vi skal igennem livets smertepunkter. Alt det, som skabte vores overbevisninger om verden, alt det, som vi sværgede os selv at skærme os fra, vores dybeste grundfrygt.
Her skal vi igennem, det er den lille død, egoets død, som blot er forsvar og kontrol. Den nødvendige smerte kalder vi det, og det gør ondt, men friheden og kærligheden kommer altid til undsætning, og det samme gør de ægte relationer, dem som er forbundet af en dybere kærlighed. Det er dem, som ønsker dig det godt, og dem, som ikke er bundet af disse bånd, forsvinder let.
Det er gennem denne nødvendige smerte, at vi konfronteres med vores sårbarhed, da vi står frem i det åbne, det nære, det hjertelige, og herfra begynder vi at se, hvad som er vores livsprojekt. Det humanistiske projekt er at få så mange som muligt igennem denne smertefulde fødsel, for hvis vi ønsker verden bedre, så må vi befrie mennesket fra dets afhængigheder og måder at isolere sig på.